"Efter et årti som engelsksproget singer/songwriter kaster Hymns from Nineveh sig med 'Sindets asyl' for første gang over det danske sprog. Alle ni sange er på dansk, og Jonas H. Petersens lyrik behandler modersmålet med fløjlshandsker ... Det bliver så yndigt, at det næsten kan sammenlignes med salmer. Pressematerialet rubricerer albummet som 'salmepop', og på første nummer, 'Pilgrimssang', er verslyrikken da også taget direkte fra N.F.S. Grundtvig ... Jonas H. Petersen er tydeligvis stadig rig på kreative musikalske og lyriske tiltag - men den idylliske folkpop på 'Sindets asyl' savner den kant, der skal til for effektivt at kommunikere den smerte, albummet tematiserer".