Books / fiction / digte

Sjælekald


Description


Spirituel digtsamling, der fuldender en cyklus, der i digterisk form følger sjælens udvikling. Nøgleordet er forvandling med troen og kærligheden som katalysatorer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2013

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 23. Apr. 2013

Relativ smal målgruppe af spirituelt og religiøst søgende lyriklæsere. Kan formidles til spirituelt interesserede, der ikke ellers læser lyrik.

Spirituel og religiøs digtsamling, der med Sjælefrø og Sjælekraft danner en cyklus, der med poesiens rimede kraft følger sjælens udvikling. Nøgleordet er forvandling, og det med troen og kærligheden som katalysatorer. Michael Bülow er også healer og sjælsterapeut http://www.lotushjertet.dk/. Samlingen er i 3 dele: "Sangen fra faderen", "Sangen fra moderen" og "Sangen fra barnet". Jeg vil gerne indrømme, at samlingen ikke umiddelbar er lettilgængelig. Den kræver, som lyrik i øvrigt ofte gør, at man lukker ned for ambitionen om at forstå og konkretisere en salig stund, og lader det spirituelle tage over. Ordene i samlingen berører i hvert fald mig på en rar varm måde. Som når man genkender noget man godt ved, eller blot aner, men som man bare ikke kan sætte ord på. Det gør digteren her og med held synes jeg, fx: "Jeg er barnet, dit hjem i hjertet/ Barnets trygge bo/ under sjælens stjerne/ bygger på en tro/ ingen magt kan fjerne/ Fyldt med himmelsk fred/ er det dit sande sted/ i dit hjertes midte." Det er da så smukt og så sandt, synes jeg.

Bülow har med sin cyklus skabt en lille oase af spirituel sjæls-digtning. Uden anden sammenligning i øvrigt kommer jeg til at tænke på bøger af Lars Muhl.

Dejligt berigende digtsamling med et mindre antal læsere især på større biblioteker. Kan formidles bredt til spirituelt interesserede.