Books / nonfiction

Sjælen og dens redskab


Description


Kursus i personlighedens integration med sjælen. 18 lektioner, hvor der til hver lektion gives noget esoterisk teori og for nogles vedkommende også nogle praktiske meditationsøvelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Ellen Lind Jensen

2008

Gammel bog, der stammer tilbage fra 1953, hvor første "inkarnation" fandt sted i form af 18 kursuslektioner i løsblade. Nærværende er en oversættelse af en udgave fra 1995. Målgruppen er åndeligt søgende, som læser fx Blavatsky og Alice Bailey. Sidstnævnte har skrevet forord og er et medium, der refereres til i bogen.

Forfatteren (1921-84) leverer her et kursus i personlighedens integration med sjælen. Bogen er opbygget som 18 lektioner, hvor der til hver lektion gives noget esoterisk teori og for nogles vedkommende også nogle praktiske meditationsøvelser. Bogen er svær at gå til for den uindviede og vil fungere bedst i studiekreds- eller decideret undervisningssammenhæng med en instruktør, der har gennemgået forløbet så at sige på egen sjæl.

Ligger i forlængelse af Sjælens natur, 2004 af samme forfatter. Anskaffelse kan bero med erfaringer med denne.

Esoterisk kursusmateriale, opbygget som lektioner i personlighedens integration med sjælen. Det er en god idé på forhånd at være fortrolig med den esoteriske begrebsverden. Den forudsætningsløse læser vil komme til kort.