Books / fiction for children / roman

Skæbnens lod


Description


Teseus skal kæmpe mod Minotaurus. Han har lagt en plan om at trætte uhyret, men mon han kan gennemføre, så de alle slipper levende ud, og han kan vende hjem til Athen og blive konge?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. June 2014

By

By

Vibeke Axelsen

d. 12. June 2014

Bogen har en lav lix og kan læses af gode læsere fra 8 år. Trods den lave lix (10,4) er bogen forholdsvis svær at forstå, da der er mange navne og mange sammenhænge at holde rede på. Bogen kan med fordel læses højt og formidles.

Femte og sidste bind i serien Teseus. Handlingen begynder, da Teseus sammen med de andre 13 unge skal føres ind i labyrinten på Kreta for at blive ofret og ædt af Minotaurus. Teseus har en plan. Han vil prøve at drille og udmatte Minotaurus. Det lykkes, og han dræber uhyret. De får hjælp af Ariadne til at finde ud af hulen og til at vende hjem på deres skib. Ariadne og Teseus er forelskede i hinanden, men guderne har besluttet, at hun ikke må bo sammen med mænd, og det er ved at slå Teseus helt ud. Da de efter en farefuld sejlads ankommer til Athen, er der oprør, da de tror, Teseus er død. Hans tre luskede onkler har drevet hans blinde far i døden. Det gør Teseus så rasende, at han dræber dem. Til sidst bliver han konge for Athen og alle de andre i landet, der vil være med til, at alle skal være lige for loven, som er Athens regler. Illustrationerne er kraftfulde og passer glimrende til teksten.

Der er for børn kun en meget gammel gendigtning af myten fra 1971. I serien Felix Fox møder man også Teseus og uhyret, men den er tilstræbt morsom og derved helt anderledes.

Endelig får alle de utålmodigt ventende fans af serien spændingen udløst og utålmodigheden stillet. Dette sidste bind lever på alle måder fuldt op til de foregående fire bind.