Books / nonfiction / guides

Skagens huse : 117 spændende bygninger og deres historier


Description


Beskrivelse i tekst og billeder af huse i Skagen og nærmeste omegn, og de kunstnere og andre personligheder der har beboet husene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Nov. 2012

By

By

Torben Wendelboe

d. 21. Nov. 2012

Værket henvender sig bredt til et publikum med interesse for Skagen og livet der før og nu.

Værket er en meget veltilrettelagt og meget indbydende guide til turisten i Skagen, hvis man ønsker at blive klogere på livet der før og nu, og hvem der levede eller hvem der lever nu i de mange huse. Bogen indledes med en introduktion til Skagen med byens historie og arkitekturhistorie. Særpræget er jo de mange gulpudsede længehuse med de røde tegltage med hvid kantforskælling - og de røde fiskerpakhuse på havnen, men diversiteten er ellers stor, viser bogen. Hoveddelen er 5 turforslag, der gade for gade og hus for hus, så at sige, fortæller om bygningerne. Hvornår og af hvem er de opført? Hvilke kendte folk har boet i det? Hvem bor der nu? Hvad er der sket med huset? Mange små fakta - krydret med små anekdoter om indbyggerne i husene. Det er både grundigt og overkommeligt, informativt og underholdende. Bunker af gode fotos. Oversigtskort. Litteratur. Navne- og husregister. Fremragende lille turisthåndbog om sit felt.

Litteraturen om Skagen er jo enorm, men denne lille husguide supplerer meget fint. Anvendelse fx sammen med Ingeborg Rørbye Skagen, 2007, Bent Hardervig Skagen : ferieliv gennem 100 år, 2006, og ikke mindst Jacobsen og Pedersen Alfreds huse, 2. udg 2008.

Særdeles anvendelig guide, både informativ og underholdende bog til Skagens mange besøgende, der her kan dyrke detaljen i den dejlige by.