Middelalderen, magi og et barn med en helt særlig evne. "Skammerens datter" er en film med fart og spænding. Fra 11 år.
Dina har en helt speciel evne. Når hun ser folk i øjnene, kan hun se al deres skam. Denne evne kan udnyttes, og da der sker et kongeligt mord, bliver Dinas evne brugt af de gode og onde. Det er nu et spørgsmål om liv eller død. Dette er en filmatisering af Lene Kaaberbøls roman af samme navn. Filmen varer ca. halvanden time, og på dvd-udgivelsen er der yderligere 40 minutters bonusmateriale.
Denne film rummer alt lige fra spænding, uhygge til magi og kærlighed alt sammen serveret i et hæsblæsende tempo. Der er nogle virkelig gode effekter, og man keder sig aldrig undervejs. Målgruppen er sat lidt højt, men det skyldes primært de lidt voldsomme scener med mord, drager og sværdkamp. Det er en visuelt flot og storslåede film, som sagtens kan ses uden kendskab til bogen, men historien og universet virker mere helstøbt, hvis bogen læses først.
Filmen fik mig til at tænke på den danske Tempelriddernes skat.