Books / fiction for children / roman


Description


Billedbog for større børn, unge og voksne om den elleveårige Ellen, der måske er et forbyttet barn, en skifting, eller en pige i sin egen verden med store problemer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2014

By

By

Marianne Agger

d. 5. Aug. 2014

En speciel og "mørkelig" billedbog skrevet til børn fra ca. 7. klasse, 12 år. Det er en bog, der kræver tid og tanker. Oplagt til brug i danskundervisningen og til fælleslæsning mellem barn og voksen.

Kofod har skrevet voksenromaner, men også billedbøger om Frøken Knirk. Kjærgaard har illustreret flere billedbøger samt forfattet billedbogen Bror. I Skifting møder vi den elleveårige pige, Ellen. Om hun er en skifting, eller en pige i sin egen verden med store problemer, er en gåde. Ellen bor med sin mor ved en skov. Hun leger ved højen inde i skoven og drømmer om den. Hun kan høre nogle le inde i højen. En pige kommer ud og leger med hende. En kvinde kommer også ud og siger, at hun er hendes mor. Imellem episoderne ved højen, fortælles det, hvordan Ellen mobbes i skolen. Derhjemme slår hun sin mor uden at føle noget. Til sidst ender Ellen på sygehuset. Hvad der sker, er jeg i tvivl om. Der er flere fortolkningsmuligheder, hvilket gør bogen spændende. Man kan læse den som en historie om en identitetssøgende, begyndende teenager med en spiseforstyrrelse. Eller som en historie om et utilpasset, forbyttet barn. Bogen er smuk, og det mærkes, at de udtryksfulde og urovækkende tegninger er lavet sammen med den præcise, lyriske tekst.

Bogen kan sammenlignes med Oscar K's Lejren, der ligeledes er en anderledes og tankevækkende billedbog for børn fra 12 år. Dog med et andet emne.

Smuk og interessant bog. Især til dem, der kan lide udfordrende bøger.


Information

d. 7. Nov. 2014

By

By

Kamilla Löfström

d. 7. Nov. 2014