Books / nonfiction

Skillelinjer og bindestreger : en antologi om unge og fællesskaber


Description


I 13 kapitler giver samfundsdebattører, forskere, forfattere og praktikere forskellige vinkler og synspunkter på unge og de fællesskaber de deltager i og belyser betydningen for unges samfundsmæssige tilknytning, personlige udvikling, læring og demokratiske dannelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Dec. 2012

By

By

Birgit Sloth

d. 12. Dec. 2012

Bogen udkom i forbindelse med en konference som Ungdomsringen holdt på Christiansborg i november 2012 og markerer samtidig Ungdomsringens 70-års jubilæum. En række teoretikere, politikere og mennesker med praktisk erfaring giver deres bud på fællesskabers betydning for de unge. Indholdet vil være relevant stof for alle, der arbejder med unge, professionelt eller som frivillige.

Der er mange former for fællesskaber, og bogen både belyser og lægger op til debat om fællesskabet i familien, i institutioner, i klubber, i sporten og i frivilligt arbejde. Dertil kommer eksempler på tværgående fællesskaber i et lokalområde, i ungdomshuse og i de sociale medier. Ungdomsringen har et Ungeråd, og formanden bidrager som nydansker med sit syn på fællesskab som inklusion. Målet med udgivelsen er at udvikle unges aktive deltagelse i fællesskaber og dermed styrke medborgerskabet. Bogen har det grafiske udtryk imod sig. Siderne er fyldt helt ud med tekst i en tynd streg, der danner for lidt kontrast til det glittede papir til at det bliver behageligt at læse.

Flere vinkler på unge og fælleskab kan findes i Det normale ungdomsliv og generelt om fællesskaber i Farvel egofest og goddag til formål og fælleskaber.

Bogen veksler godt mellem teori og praksis og den vil inspirere ansatte i ungdomsskoler og -klubber samt aktive i andre ungdomsorganisationer.



Information and editions