Books / nonfiction / bibliografier

Skiver til skue : personer og kunst i Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab


Description


Udgivet i forbindelse med Hans Kongelige Højhed Prins Henriks 80 års fødselsdag.

Om skydeselskabets historie siden oprettelsen omkring 1334, om udvalgte medlemmers historie - bl.a. de kongelige medlemmers. Endvidere om samlingen af 2000 skydeskiver hvor hver enkelt giver et karakteristisk billede af giveren.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. June 2014

By

By

Jette Andreasen

d. 3. June 2014

Danske skydebrødre har gennem 250 år doneret malede skydeskiver til Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab. Det er denne unikke samling, som her behandles kunsthistorisk. Den lidt pudsige historie om naiv malerkunst og betydende mænd på skydebanen vil fornøje alle kulturhistorisk interesserede.

Samlingen på 2000 bemalede træskiver hænger i Skydeselskabets lokaler på Sølyst og på Københavns Museum. De gengiver ting eller begivenheder, som karakteriserer giveren. Bogens to forfattere beskriver motiver, dels som repræsenterende håndværkere, stor- og detailhandel, militæret, akademikere og kunstnere og dels æstetisk. En lang række skiver vises smukt og ikke mindst i forstørrelse, så man kan se apotekeren i sit apotek, kagerne i bagerbutikken, isenkræmmerens vinduer eller som på Poul Reumerts skive indgangen til Det kongelige Teater. Udover allegoriske scener og våbenskjolde er det især disse fortællende motiver, der er kulturhistorisk interessante. Kun få kendte malere har dekoreret; af nyere fx Henry Heerup og Peter Brandes. Bogen fortæller også Skydeselskabets historie og biografiske detaljer om de mere kendte skydebrødre. Bogen er udgivet i anledning af Prins Henriks 80 års dag og indeholder derfor også hans ikonografi.

Skydebrødrenes skiver har ikke tidligere været behandlet så udførligt. Der findes dog et par større udstillingskataloger: Fremskridtets mænd, 1997 og København på kornet, 2004.

Skydeselskabets historie er her underholdende og oplysende formidlet.