Books / fiction / krimi

Skjult : kriminalroman


Description


Krimi. Boston Politi finder en uhyggelig massegrav ved et nedlagt statshospital: 6 balsamerede lig af piger, og det ene med navneskiltet: Annabelle Granger. Der er bare det ved det, at den voksne Annabelle i allerhøjeste grad er i live. Bobby Dodge er på sagen i samarbejde med sin gamle kæreste D.D. Warren.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2012

By

By

Helle Winther Olsen

d. 21. Dec. 2012

Den amerikanske forfatter leverer effektiv spænding i sin tredje bog på dansk og den anden om det nu forhenværende kærestepar Bobby Dodge og D.D. Warren fra Boston politi. Den kan nu fint læses selvstændigt, for der åbnes passende flige til første bind.

"Lisa Gardner skriver thrillere der holder læseren i et jerngreb til sidste side" lyder det på bogomslaget. Og jeg er tilbøjelig til at være enig. Det er et virkelig spændende og godt konstrueret plot, hvis tråde først løses til sidst. Historien har to fortællersynsvinkler: den yngre kvinde Annabelle Granger, der hele sin barndom sammen med forældrene har skiftet opholdssted og navn, når de har skullet flygte, men fra hvad? Boston politi arbejder parallelt med opdagelsen af en skjult massegrav med balsamerede piger - fundet ved et nedlagt statshospital. En af de døde bærer et navn, nemlig Annabelles, og så skrues der ellers op for spændingen, mens Annabelle graver i sine erindringer, og politiet søger efter morderen blandt forhenværende patienter. Men løsningen er nu ikke lige til at regne ud.

Karin Slaughter er den nye krimidronning blandt de hårde, og her kan Lisa Gardner fint gå ind, hvis Slaughter er udlånt. Det er også oplagt at finde den forrige bog om makkerparret fra Boston politi Alene fra 2009.

Med godt håndværk, godt skruet sammen og dertil pivspændende er det en forfatter, man skal holde øje med på krimireolerne. Hun går ikke nye veje, eller er specielt litterær, men søger man krimispænding, leverer hun varen.


Weekendavisen

d. 16. Nov. 2012

By

By

Lars Brix Nielsen

d. 16. Nov. 2012