Elsebeth Egholm er igen tilbage i Århus som i debutromanen De frie kvinders klub (99/14). Og dette er også en kollektivroman med 3 kvinder lige omkring de 40 i hovedrollerne. Egholm har et stort publikum til disse letløbende hverdagshistorier med en drejning mod spændingsromanen. Den psykologiske skildring af de 3 kvinder og deres vidt forskellige livshistorier står i focus; men personbeskrivelserne bæres igennem af en politisag der starter med fundet af en død baby. Vi følger jordemoderen Anne, koreansk adoptivbarn og gift med en veg mand; journalisten Dicte, midt i en skilsmisse og med frygtelige traumer fra barndommen; og yndige Ida Marie fra rejsebureauet. Hendes nyfødte barn bliver midtpunkt i en bortførelsessag. Udenom de tre kvinder, der har kendt hinanden siden deres hf-tid, grupperer sig en række mænd og deres livshistorier. Kollektivformen gør at de enkelte historier ikke bliver rigtig udfoldet, og ind imellem føler man at nu er der næsten for mange problemstillinger: Brystkræft, adoption, Jehovas vidner, skilsmisser osv. Men man bliver godt underholdt i selskab med Egholm; personerne er troværdige og vedkommende, og der er stadig et stort behov for denne slags bøger til kvindelige læsere i alle aldre.