Books / fiction for children / rim

Skøre rim og vilde dyr


Description


Billedbog med rimet tekst, hvor sidste ord i hvert vers er udeladt. Udfra tegninger, tekst og enderim skal læseren gætte hvilket dyr, verset handler om.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2011

By

By

Marion Tirsgaard

d. 17. Nov. 2011

Billedbog med rim og gåder om dyr. Til begrebsindlæring/sprogstimulering for de ældste børnehavebørn og i indskoling. Fra 5-8 år.

Gåderne er på vers med enderim. Det sidste ord, som er det dyr, verset handler om, er udeladt og ud fra ledetråde, rim og illustrationer skal barnet gætte hvilket dyr, der er tale om. Siderne er 3-delte med verset øverst, illustration i midten, der illustrerer verset og vignetter af 3 dyr nederst, hvoraf den ene er det rigtige svar. Ideen med at udelade det rigtige ord og lade børnene gætte og rime med er god og oplagt til sprogstimulering, da det gør barnet aktivt. Rimene mangler lidt kant og originalitet og ligger ikke alle steder lige godt i munden. De farverige stregtegninger, der minder om vittighedstegninger, er farvelagt med tusch. Makkerparret står bag flere sprogstimuleringsbøger fx Kulørte vitaminer, 2004.

Rim om dyr findes bedre i fx Sallings En hest i Rom - og andre dyrerim, 2007. Der findes mange gode gådebøger om dyr men ingen kombinerer gætteleg, rim og gåder. Denne kan bedst sammenlignes med forfatterens andre sprogstimulerende udgivelser fx ABcd vitaminer, 2004, som i opbygning og idé minder om denne.

En udmærket billedbog, hvor børn ud fra gåder, rim og illustrationer skal gætte og rime med på dyr. Rimene mangler originalitet, og det halter lidt med rytmen enkelte steder, men bogens styrke er, at den kombinerer gåder og rim og gør barnet aktivt i læsningen. Relevant i sprogstimulerings øjemed fra 5-8 år.