Books / fiction for children / roman

Skorpionmanden Sting


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Nov. 2010

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 1. Nov. 2010

En seriebog for børn på 9-12 år, der ønsker at læse en let bog om fantasy og monstre. Dramatisk fængende forside, der er betegnende for indholdet. Fans af serien vil ikke blive skuffet.

Bind 18 i serien Monsterjagten. Tom og hans ledsager Elenna er rejst til Gorgonia, hvor de skal finde og befri bjergkæmpen Arcta (kendt fra bind 3), der er lænket et sted i de mørke gange under troldmanden Malvels borg. Til at vogte fangen har den onde Malvel sat skorpionmanden Sting. Fantasyhistorie i et actionfyldt univers med stereotype personer og handlingsforløb. Let at læse, med teksten sat i en tydelige typografi. Illustrationerne i sort-hvid virker som gode stemningsmarkører. Forrest i bogen findes et kort over Gorgonia. Alt i alt er der intet nyt under solen i dette bind, der til forveksling ligner de øvrige 17 bind i serien.

Det er oplagt at læse videre i tidligere bind i serien, fx Bjergkæmpen Arcta, hvor vi møder Arcta første gang. For monsterglade læsere, der ønsker lidt mere udfordring, kan anbefales Jacob Weinreichs serie Monsterjægerne eller serien En uhyrlig historie.

Bind 18 i serien Monsterjagten, der bringer et gensyn med bjærgkæmpen Arcta fra bind 3, samt introducerer et nyt monster - Skorpionmanden Sting. Fans af serien bliver næppe skuffet.