Skovsbostrand : en digtfortælling

Skønt moderne i formen er digtene umiddelbart forståelige og vil blive værdsat som et godt bud på ny, moderne naturlyrik.

Skovsbostrand er Bertold Brechts hus ved Svendborgsund. Det benyttes i dag af bl.a. tyske og danske forfattere. De nære efterårsomgivelser danner en elegisk pastorale-scene for digtene. Digtene er uhyre registrerende over for omgivelserne. Her er huset med stråtag, plænen, pæretræet, sundet og skovbrynet. Her er det vekslende vejr med blæst, sol og måne: "...Månen har en gul glans af sol/ Månen tørster den lægger arm én/ efter én med badebroerne på sundet." Her er uglen og rotten, der hver især vokser i betydning til mytiske dimensioner. Her er insekterne i huset, fluen, de døde sommerfugle og edderkoppen. Efterhånden indtager også kvinden scenen, og manden viser sig da også. Også dem nærmer man sig kun observerende og bliver vidner til et kammerspil de to imellem: "Rotten hviler sig i græsset/ Kvinden kommer ind fra haven/ Solen skinner ikke - det skumrer/ Hen over stråtaget flyver uglen/ I skabet ligger tåren i den lille æske.." Spillet mellem de to er foruroligende med hende, der ægger og tirrer ham. De kommer dog måske derfra, modsat Elvira og Sixteen, der nævnes i indledningsdigtet. Er illustreret med lette stregtegninger, hvor lys og skygge spiller hovedrollen.

Disse, 25-års jubilæumsdigte, fik mig til at tænke på Frank Jægers naturlyrik fra samme egn.

Hurtigt fanges man ind af digtenes stemning og suggererende rytmer.

Read the full assessment