Skrækkens ABC

Titel og omslag på forfatterens første børnebog er lige så polemisk som forfatteren selv. Skrækkens ABC er ikke en samling gysernoveller. De 29 historier er alle beske kommentarer til dendumhed og tossegodhed, der er et resultat af menneskets indsnævrede syn på verden og på fortrængningen af vores mørke side, og det må være det, der er det skrækkelige og gyselige. I 'Jonas ibørnehaven' beskrives Jonas lallende og ligegyldige dag med virkelighedens mord og vold uden for børnehavens glasbur. Ellers er der udfald (af og til morsomme) mod sensationspressen, alternativebehandlere, biblioteker, som drejer sig om pop og potteplanter i stedet for bøger osv. På trods af den ironiske og polemiske tone, er der af og til noget tørt og lærebogsagtigt over sproget. Om enopstået mumie hedder det: "... selv tandsættet syntes intakt." Der tages fikst højde for kritikken. Bogens personer mødes og kritiserer bogen. De forstår ikke meningen, børnehavepædagogen foreslårat meningen er, at forfatterenkan komme af med sine aggressioner. Bibliotekaren spørger, om det overhovedet er en børnebog. "Kan man skrive 'retorisk' i en børnebog?". Med fare for at nedkaldeforfatterens hån over mit hoved, må jeg give bibliotekaren ret. Jeg har svært ved at se børn som målgruppe, muligvis større børn og voksne sammen?.

Read the full assessment

Titel og bagsidenoter lover skræk og gys ud over det sædvanlige. Titlen henviser til en historie for hvert bogstav i alfabetet, altså 29 ialt. I den første historie Alene med bedste ansporeslæseren, her gyses let over en ekstrem bedstemors besøg ved barnebarnets seng og videre loves det, at flere af hendes historier findes i bogen. Hvilke historier det drejer sig om, får vi aldrig atvide, og slut er det også med gyset, det bliver snarere mærkelige historier med overraskende og til tider let uforståelige pointer. Gyset bliver til frygt; frygt for om forfatteren klarer sitforehavende, at komme igennem samtlige 29 bogstaver. Det kniber, ved X består historien af et x og et punktum. I flere af historierne bruges humoren, og det må siges at være de mest vellykkede. Deto sidste historier bjiver dog mere pjattede end egentlig sjove og får kun mening, såfremt man har været det øvrige alfabet igennem. Forsideillustration, titel og bagsidenoter lover den ultimativegyserbog og det må sigesat nærme sig forbrugervildledning. Der loves i hvert fald betydelig mere end der holdes og de 12-14-årige gyserlæsere, som bliver lokket af indpakningen, vil føle sig nogetsnydt.

Read the full assessment