Books / fiction for children / romaner

Skrid, mor


Description


P er vred. Hun er blevet tvunget væk fra sin elskede far og ved ikke hvorfor. Hun beslutter sig for at finde ud af det, og der venter hende et chok.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2014

By

By

Vibeke Axelsen

d. 26. Mar. 2014

Bogen egner sig til læsere fra 12 år og opefter og er let at læse for målgruppen.

14-årige P er vred på alt og alle, men mest på sin mor. Tre år tidligere blev P uden varsel tvunget til at flytte væk sammen med moren, væk fra faren. P er helt uforstående over for, hvad der er sket. Den officielle forklaring er, at faren har fået arbejde i Dubai. Hun beslutter sig til at finde ud af, hvad det hele handler om, og da hun gerne vil væk fra moren, den nye mand og deres fælles barn, tager hun tilbage til fødebyen. Der opsøger hun sin faster, og ved hendes og egen hjælp finder P ud af noget af, hvad der er sket. Hendes far sidder i fængsel dømt for pædofili. Der viser sig også flere lig i lasten i farens familie. Chokket sætter sig fysisk på P, så hun ligger i koma i tre dage med høj feber. Så vidt som sådan noget kan forløses følelsesmæssigt, bliver det i handlingen gjort og fremstillet på en sober og realistisk måde. Sproget er fra første side kontant og lige på, vredt og uforsonligt. Senere blødes indholdet i dialogen op - alt sammen passer hårfint til udviklingen og stemningen.

Bogen er i serien Zoom on og den serie omfatter rigtig mange titler, der - som denne - behandler de utallige problemer, som forholdet forældre og teenagere kan have. Fx Røvrendt.

Forside og bagside leder læseren helt på rette spor, og der venter (nok mest) hende en god oplevelse. Det er en barsk historie, men der er i slutningen en forløsning, som både er troværdig og fint fortalt. En velskrevet og vedkommende bog.