Skriftsteder : digte

Vi har ikke hørt fra Ulrikka S. Genres siden Hjortehjerte ( 1987). I den nye digtsamling prøver hun på forskellig vis at variere sit udtryk, veksler mellem parlando og kortdigte, hvor hunmodstiller billeder og lader det være op til læseren at dechifrere. Endnu andre af digtene er i prosaform. Tematisk digter hun besværgende om kærlighed, nærhed, angst for tab, beskriver og søger atindkredse sit rum, sin verden uden for og indeni kroppen. Hendes stilmiddel er metaforikken, hvor hun henter billeder fra naturen både den danske og i nogle digte også i det mere eksotiske Afrika.Desværre må jeg lægge til, at de store anstrengelser som Ulrikka Genres har nedlagt i bogen her ikke bærer frugt. Bogen igennem bestormes læseren af besværgende henvendelse, tilstræbt opfindsomhedog en navlebeskuende selvoptagethed af dimensioner, så man efter sidste side ånder lettet op. For i bogens forløb er der kun ganske få steder, hvor det lykkes forfatteren at bruge sin sprogligedygtighed og billedligefantasi til nogle linier, der også har bud til andre uden for hendes eget snævre univers. Der stiller spørgsmål på højkant, der ikke som de fleste i bogen oser affortænkthed og banalitet.

Read the full assessment