Books / nonfiction / vejledninger

Skrivetrang


Description


Indhold: Historier der holder (Hvad er det, der gør en historie holdbar? ; Elementer, der skal være til stede ; Plot ; Berettermodellen ; At få historien til at udvikle sig) ; Virkemidler - forfatterens værktøjskasse (Tid ; Personform ; Billeder ; Synsvinkel ; Variation i teksten ; Detaljer og tegn - eller de fire dødssynder ; Personer ; Steder ; Research ; Titel på historien ; Indledningen ; Cliffhanger ; Overgange ; Slutningen ; Status på værktøjskassen) ; Før du skriver ( Powerwriting ; Mindmap ; Walk'n'talk) ; Når du går i stå (Øvelser i personudvikling ; Øvelser i miljøbeskrivelser ; Øvelser i kreativitet ; Øvelser i at skære, guillotinen ; Øvelser i den svære indledning ; Bonusøvelse) ; Når du får og giver kritik ( Begynd altid med noget positivt ; Vær konkret, og sæt dig i forfatterens sted ; Vis, hvad du synes, der skal gøres ; Begræns antallet af ændringsforlag ; Gør teksten bedre uden at gøre forfatteren trist ; Virkelighedens tilbagemeldinger) ; At skrive en tekst igennem igen og igen (To slags skriveprocesser) ; At dele det skrevne med andre (Skrivegruppe ; Blog ; Skriveweekend ; At udgive sine historier) ; Genveje (Genrer ; Form) Unge og litteratur ( Hvad læser unge? ; Hvad skriver unge?).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. June 2012

By

By

Jytte Bræmer

d. 19. June 2012

Til alle der går med forfatterdrømme, samt undervisere på forfatterforløb, -skoler.

Der er vækst i antallet af forfatterskoler rundt omkring i landet, så bogen her opfylder formodentlig et behov. Forfatterne giver først og fremmest et bud på elementer i en tekst, der giver den drive og gør den værd at læse for andre. Der er gode værktøjer til diverse virkemidler i teksten og kreative skriveøvelser for at komme i gang. Bogen er fyldt med gode øvelser i eksempelvis person- og miljøbeskrivelser, den gode indledning, det at skære og omskrive igen og igen. Kunsten at modtage og give konstruktiv kritik samt metoder til at dele sine tekster med andre via blogs, skrivegrupper mv. Endelig lidt om forskellige litterære genrer. Bogen afsluttes med et lille afsnit målrettet til underviseren. Den er sprogligt ligetil og velstruktureret, vekslende mellem anvisninger og tilknyttede øvelser. Den henvender sig til såvel unge som voksne.

Der findes mange bøger om kunsten at skrive såvel prosa som faglige tekster. Denne kommer i indhold og form nærmest Zola Christensens Manual til skrivekunsten, 2005.

Lille håndbog for forfatterspirer i kunsten at skrive en god historie.