Books / nonfiction / opskrifter

Skrump dig glad : smid et kilo om ugen


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 10. Jan. 2006

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 10. Jan. 2006

Charlotte Hartvig er diætist og skriver om vægttab i Alt for damerne. Hun har den fornuftige indstilling, at det der virker for den ene, ikke nødvendigvis er sagen for den anden. Det væsentlige er dog under et vægttab at opleve så megen mæthed som muligt med så få kalorier som muligt. Hvis ikke man bliver mæt, knækker filmen, man falder i måske med vægtøgning til følge. Det må ikke blive kedeligt, man skal føle sig mæt. Forfatteren øser derfor i denne bog af sit fond af viden, tips og fiduser til, hvordan man holder ud. Det handler både om mad og motivation. Og så handler det om at kende sig selv. At vide hvilken slags mad, man bedst kan lide og ikke kan undvære. Det skal i større eller mindre grad indarbejdes i den kostplan, man vil følge, mens kiloene rasler af. Hvis man vil tabe sig, skal man højst have et vist antal kalorier om dagen. Forfatteren vender tingene lidt på hovedet og beregner, hvor meget man kan få af et givent fødeemne for 100 kalorier. Hun er protein-tilhænger, forstået således at proteiner bliver liggende længere i maven og derfor giver større mæthed. 1 kilo om ugen er et realistisk mål, og her får man inspiration til at sammensætte sin egen kostplan. Bogen har et opskriftafsnit, hvor opskrifterne tildeles smilies alt efter, hvor godt de mætter. En fin slankebog med mange informationer, godt humør og uden løftede pegefingre.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 2 (2006)

By

By

Hanne Smedegaard

Årg. 151, nr. 2 (2006)