Der er igen rod i Danmarkshistorien. Rane og kongedatteren Gunhild må rejse tilbage til vikingetidens Grønland for at finde to amuletter, der er forsvundet fra Nationalmuseets nye udstilling. 2. del i serien om Rane og det magiske museum. Fra 10-13 år.
Rane er tilbage på Nationalmuseet efter at have skaffet det stjålne Gunhildkors tilbage i Blodkongens datter Kongedatteren Gunhild er med, men inden de har fundet ud af, hvordan Gunhild kommer tilbage til middelalderen, er to amuletter fra vikingetiden forsvundet fra Nationalmuseets nye vikingeudstilling. Rane og Gunhild må ved hjælp af den magiske runestav tage tilbage til vikingetidens Grønland for at finde amuletterne. Det bliver en barsk rejse på tværs af tid og rum. En rejse, der bringer dem tæt på kvinden Gudrid, der var en af datidens opdagelsesrejsende, og på åndeverdenen men som også byder på et gensyn med en mystisk skikkelse. 2. del i serien, der i hvert bind tager udgangspunkt i en genstand fra Danmarkshistorien. Med illustrationer.
Endnu et spændende og vellykket 2. bind i en serie, der med greb som tidsrejser, blodige kampe, modige børn og overnaturlige elementer formår at formidle Danmarkshistorien på en fængende og nærværende måde og drage paralleller til nutiden.
Frejdis EriksdottirErik den Røde : opdagelsesrejsende i vikingetiden : ungdomsbog og Erik den Røde foregår også i Erik den Rødes tid på GrønlandFrejdis Eriksdottir : opdagelsesrejsende i vikingetiden : ungdomsbog og foregår også i s tid på Grønland.