Skyggeskibe

21 korte, forunderlige, finurlige og til tider meget sjove noveller. Persongalleriet består af almindelige mennesker skildret i deres hverdag og samliv, med en skæv vinkel. Til læsere af noveller og lidt smal litteratur.

"Skyggeskibe" er Gyrðir Elíassons tiende novellesamling. De fleste omhandler relationer mellem mennesker, om kommunikation eller mangel på kommunikation og om forhold i uløselig stilstand. Tingene sker for de fleste af personerne i novellerne uden stillingtagen og en vis passivitet. I novellen "Venus" er døden afskaffet sammen med alt, hvad der kunne være kilde til irritation som fx dyr, børn og vejret. Hovedpersonen i "Venus" funderer over om man kan siges at leve, når der ikke er nogen død, men det overlades til læseren at forholde sig til om det er godt eller skidt. Mange af novellerne slutter åbent.

"Skyggeskibe" er en lille samling af forholdsvist korte historier, som giver stof til eftertænksomhed, lidt uro og stor fornøjelse. Grænsen mellem fantasi og virkelighed er flydende i nogle af novellerne. Sproget er nøgternt og neutralt. Det er konstaterende selv i beskrivelsen af hårrejsende begivenheder. Elíasson er en mester til at give sproget den lille drejning, der gør situationer lidt skæve og vender tingene på hovedet.

Tonen i bogen minder om fx Argumenter for benådningBedske Fortællinger (Ved Jeppe Barnwell), og der er lidt af det samme i Bedske FortællingerTonen i bogen minder om fx Argumenter for benådning (Ved Jeppe Barnwell), og der er lidt af det samme i .

Read the full assessment