Platformspil. Skylanders er tilbage! Denne gang hjælper de fartgale Superchargers i kampen mod den onde Kaos. Fra 6 år.
Den onde Kaos er tilbage i Skylands - denne gang med en Doomstation, som langsomt men sikkert æder Verden. Vores venner, The Skylanders, får hjælp af Superchargers-fartøjerne, som tager kampen op mod Kaos til vands, på land og i luften! Med spillet følger en portal til de nye Superchargers-figurer. Spillet kan anvendes med de tre medfølgende figurer, men kan også udbygges med egne tilkøbte figurer og fartøjer. Sproget er dansk.
Skylanders-konceptet er meget populært. Skylanders har med denne titel, den fjerde i serien, et stort forspring i udbredelse - i forhold til de lignende koncepter Disney infinity og Lego dimensions. I nærværende version er der meget mere fart over feltet. Det er stadig et platformspil, men her drøner man, det meste af tiden, rundt i fartøjerne. Det skal bemærkes, at hvis man vil gennemføre spillet helt komplet, må man tilkøbe et Superchargers-fartøj der kan sejle og et der kan flyve. Med i pakken er kun et landfartøj, hvilket dog giver mange timers supergod underholdning. PEGI: 7 med ikoner for vold og uhygge. Sværhedsgraden kan magtes fra 7 år og det kan den begrænsede vold og uhygge også.
Sammenlignelige er fx Skylanders giantsLego dimensionsDisney infinity 2.0 (Wii), Lego dimensions (Wii U) og Disney infinity 2.0 (Wii U)Sammenlignelige er fx Skylanders giants (Wii), (Wii U) og Disney infinity 2.0 (Wii U)Sammenlignelige er fx Skylanders giants (Wii), Lego dimensions (Wii U) og (Wii U).