Verdens højeste skyskraber, en ukontrollerbar påsat ildebrand, en familie og en skurk er ingredienserne i denne hæsblæsende actionfilm.
Da verdens højeste skyskraber skal sikkerhedsgodkendes bliver tidligere FBI-agent og krigsveteran Will Sawyer tilkaldt. Han bliver udnyttet, og da bygningen pludselig står i flammer må han rense sit navn. Det går op for ham, at en kendt skurk står bag, og inde i skyskraberen befinder Sawyers familie sig. Sawyer må nu kæmpe mod ild, politi og gemene skurke for at redde sin familie ud fra det brændende helvede.
Denne film er hæsblæsende action uden den store dybe handling. Der er ikke grænser for, hvad Dwayne Johnson kan klare; han bliver beskudt, brændt og flænset, alligevel klatrer han mange etager op endda med et kunstigt ben. Der er ikke skyggen af realisme i denne film, til gengæld er der masser af effekter, højt tempo og overdrevne heltegerninger. Dog bliver det hurtigt en smule ensformigt og forudsigeligt.
Filmen kan sammenlignes med FlammehavRampage - out of control og ellers Rampage - out of control også med Dwayne JohnsonFilmen kan sammenlignes med Flammehav og ellers også med Dwayne Johnson.