Ca. 10.000 danskere rammes årligt af apopleksi, som er en samlet betegnelse for blodprop i hjernen og hjerneblødning. Ved hjælp af instruktive illustrationer og en klar uddybende tekstgennemgås hjernens funktion, apopleksien, symptomer derpå samt de fysiske og psykiske skader herunder forskellige afasiformer (sprogforstyrrelser). En god afvejning af tekst og illustrationerletter den uundgåelige medicinske terminologi, således at bogen fint kan anvendes som en primær introduktion til patienter og pårørende. For mere dybtgående information kan anbefales Christensen,Dori s: Liv efter lammelse? (1985) og Bedre liv efter lammelse? (1991). Det korte afsnit om afasi kan suppleres med Andersen, Rita: Afasi (1991).