Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Slanger


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Apr. 2001

By

By

Hans Radsted (skole)

d. 17. Apr. 2001

Bøgerne indgår i en ny læsepakke i serien Solstråle bøger og den består lige som den første om dyr eller dyreemner af 12 bøger med en tilhørende læsevejledning. Det er små bøger beregnet til faglig læsning fra sidst i 2. klasse, men de kan sprogligt og indholdsmæssigt også anvendes til ældre elever med læsevanskeligheder. Bøgerne er opbygget af en række opslag med en sammenhængende brødtekst og nogle farvefotos, alle med en kort forklarende tekst. Der er en overskuelig indholdsfortegnelse og et godt stikordsregister og der sluttes af med en lille faktakasse af typen "Viste du at...". Bogen om slanger indledes med en grundig definition, så lidt om formering, hamskifte, jagt og camouflage og der afsluttes med en speciel omtale af klapperslange, kobra og anakonda. Der findes ganske mange bøger om emnet for målgruppen, men format og en god forside skal nok vække elevernes interesse. Der findes til gengæld knapt så mange bøger specifikt om frøer til aldersgruppen, og her får de et ganske godt overblik over emnet. Der er en god beskrivelse af dyrets karakteristika, en tegnet oversigt over udviklingen og noget om føde og sprog samt overlevelsesstrategier. Der står ikke meget om danske arter, men begge bøger lever udmærket op til deres formål.