Slottet på øen

Romanen Slottet på øen udkom første gang i 1975 på originalsproget og er siden kommet i flere danske udgaver fra 1986 til 1997. I denne lidt gammeldags fortælling møder vi hovedpersonen Ellen Kellaway, der vokser op hos sine velbeslåede slægtninge kaldet kusine Agatha, fætter William og deres datter Esmeralda, der er jævnaldrene med Ellen. Det er Agatha, der er den dominerende i familien, og hun lægger ikke skjul på, at det er på grund af hendes velvilje (læs: nåde), at Ellen får lov at bo hos dem. Ellens fremtid er udstukket, hun skal være guvernante. Esmeraldas fremtid er også bestemt, hun skal giftes med den flotte (og rige) Philip Carrington og dermed være en del af det finere selskabsliv. Men Philip forelsker sig i Ellen, og dermed spoleres familiens planer. Desværre sætter en ulykke en stopper for planerne. Heldigvis undgår Ellen skæbnen som guvernante, da hendes hidtil ukendte fætter Jago dukker op. Han inviterer hende til familiens ø, og så tager begivenhederne fart. Første halvdel af bogen er jævnt kedelig og forudsigelig, men i den sidste halvdel sættes der fart i begivenhederne. Det samlede indtryk er en lidt gammeldags fortælling i typisk Victoria Holt-stil, der mest vil tiltrække hendes faste læserskare.

Read the full assessment

Den forældreløse, nu 19-årige Ellen Kellaway vokser op hos rige slægtninge, der opdrager hende sammen med deres egen datter, Esmeralda. Da Ellen er den smukkeste og bedst begavede, bliver hunforlovet med den rige unge mand, der var tiltænkt Esmeralda. Efter en kort forlovelsestid begår den unge mand tilsyneladende selvmord, og Ellen må tilbage til sine slægtninge og en fremtid somguvernante. Her modtager hun et brev fra sin afdøde fars familie og tager afsted til 'Slottet på øen'. Det viser sig, at hendes formynder, den 30-årige Jago har opsporet hende i London, og de harmødt hinanden under dramatiske omstændigheder. Jago er Ellens slægtning fra Familiens 'uægte' gren, mens Ellen er et ægtefødt barn og arving til øen og slottet. Forf. udnytter Ellens drømme ogfornemmelser, og handlingen er kompositorisk veldrejet og spændingen stigende gennem romanen. Romanen indh. alt til faget hørende, onde stedmodre, spåkoner, uægte børn, fattige kunstnere. Forf. harforsøgt at gøre Ellen tilen selvstændig og aktiv kvinde, men det er ikke nok til at hæve romanen over ugebladsniveauet. Miljø, intrige, personskildring er set talrige gange før. Ren underholdningog virkelighedsflugt, som der uden tvivl vil være lånere til på de fleste biblioteker.

Read the full assessment