Slutstrand

Stykket har været opført på Kaleidoskop i 2009. Det vil også kunne bruges af dygtige amatørgrupper.

Scenen er flot sat i en tænkt fremtid: Alle mænd er uddøde ved en ødelæggende virus. Tilbage er kvinderne uden børn. Den store videnskabskvinde, Mother, er netop død. Menneskehedens yngste er produkter af hendes eksperimenter dels med sæd fra den balsamerede Stalin og dels med genmanipulation. Her starter spillet, der fra starten får mig til at tænke på en græsk tragedie med sin enkelthed og sine store linjer. Desværre holder det indtryk ikke, fordi forfatteren vil så meget. Foruden spørgsmålet om videnskaben som menneskehedens redning rummer spillet også tanken om omsorgssamfunds organisering. Det udspiller sin rolle og viser sin grumhed. Samtidig oversvømmes den civiliserede verden af horder af vilde kvinder fra Afrika. I slutscenen møder vi Mother og den kønsskifteopererede Kim, der er i gang med at bygge sit eget menneske, ved stranden for livets opståen. Spørgsmålet er: Findes der et håb om en ny slags mennesker?.

Af N.B. har vi Den biologiske abe & Natsværmer fra 2001, Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner og Jomfrufødslen fra 2003.

Trods mine indvendinger mod spillet er der gode replikker og flotte roller til de 7 kvinder i stykket.

Read the full assessment