Books / fiction / spænding

Små døde : spændingsroman


Description


I 1960'ernes New York findes to børn myrdet, og mistanken retter sig hurtigt mod moderen, der lever et liv med mange mænd og alkohol. Journalisten Pete Wonicke fascineres af sagen og ikke mindst af kvinden, hvis uskyld han påtager sig at bevise.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 2018

By

By

Rikke Bruun

d. 27. Feb. 2018

Da Ruths to små børn forsvinder, bliver hun hurtigt mistænkt af politiet, men journalisten Pete Wonicke forsøger at se ind bag make-up'en og det udfordrende tøj. I et kapløb med tiden og politiet forsøger han at finde ud af, hvad der skete den nat, hvor børnene forsvandt. For læsere af de mere stilfærdige krimier.

Da Ruth en morgen vågner op og opdager, at hendes to små børn er forsvundet, må hun sande, at hun er politiets hovedmistænkte. Med et job som cocktailservitrice og med et ry for at leve et liv med sprut og mange mænd, er hun en ildeset mor i 1960'ernes New York, og politiets efterforskning handler da også primært om at understøtte sagen imod hende. Wonicke fascineres af Ruth og bliver mere og mere overbevist om, at hun er uskyldig, men i sin jagt på at bevise dette, må han selv krydse grænsen mellem rigtigt og forkert. Romanen er baseret på sagen om Alice Crimmins og mordene på hendes to børn i 1965.

En flot debut, som tegner et tydeligt billede af livet i 1960'ernes New York. Beretningen om mordet på de to små børn er måske i sin grundform en kriminalhistorie, men den indeholder så meget mere og kan sagtens også læses af andre end læsere af spændingsbøger.

True Crime har altid haft en vis fascination, hvilket Truman Capotes Med koldt blod fra 1966 (genudgivet senest i 2013) der er baseret på virkelige drab fra samme tidsperiode i USA også vidner om.


Politiken

d. 22. Sep. 2018

By

By

Sophie Engberg Sonne

d. 22. Sep. 2018