Books / nonfiction / kogebøger

Smagen af Danmark : Mad i Norden


Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Birgit Sloth

2007

Flot kogebog og egnsbeskrivelse, der med vanlig Meyersk sanselighed, bidrager til at udvide enhver danskers gastronomiske selvforståelse. Bogen vil tiltrække mange.

Bogen bygger på tv-udsendelserne "Smag på Danmark - med Meyer", der var det danske bidrag til en international tv-produktion. De blev optaget på forskellige geografiske lokaliteter i Danmark med enkelte afstikkere til Grønland og Nordnorge, og det er blevet til tretten afsnit i bogen. Fra hver sted beskriver Claus Meyer i en personlig stil områdets bedste råvarer og laver nogle retter med dem. Meyers engagement brænder igennem denne velskrevne tekst, og det er umuligt ikke at blive smittet af begejstringen, når man ser hvor enkelt og let disse retter kan laves. Bogen er i stort kvadratisk format og fyldt med flotte fotografier af råvarer, natur og mad. Meyer har altid arbejdet for at hæve kvaliteten af dansk mad, og de senere år også med at udvikle nordens eget gastronomiske potentiale, bl. a. gennem restauranten Noma, tv-udsendelserne og nu denne bog.

Tina Nordström har lavet en tilsvarende bog Tinas svenske madrejse om Sveriges bidrag, men den har mindre tekst om råvarerne og flere personbilleder. Noma : nordisk mad, 2007 er helt nyskabende. En del lokale kogebøger er reklameskrifter, men bogen her fremtræder som reel oplysning.

Nordens grønsager og frugt kan være noget særligt, og Meyers bestræbelser på at genrejse det nordiske køkken er tankevækkende og frem for alt inspirerende.


Berlingske tidende

d. 9. Dec. 2007

By

By

Søren Frank

d. 9. Dec. 2007