Denne bog henvender sig læsere, som interesserer sig for smykker og specielt smaragder, deres fascinerende kulturhistorie og herunder dronningens enestående smaragdsæt.
Nina Hald er cand.mag. i medievidenskab og Danmarks førende smykkeskribent. I denne bog beskrives hele berylgruppen af ædelsten, dog med mest fokus på smaragder. Der er en gennemgribende beskrivelse af dronningens smaragdsæt og forfatterens adgang til kronjuvelerne på Rosenborg Slot. Desuden er der en grundig beskrivelse af, hvad beryller er, smaragders tilblivelse og deres fascinerende historie. Forfatteren gør rede for, hvordan smaragders værdi beregnes ud fra vægt, størrelse og slibninger. Man får også forskellige historiske anekdoter om smaragder. Der vises eksempler på både historiske og moderne smykker, og undervejs er teksten ledsaget af en del faktabokse. De mange flotte farvefotos bidrager til at illustrere emnet på bedste vis. Mange af disse fotos er leveret af nogle af verdens største smykkefirmaer og auktionshuse, og man kan således opleve mange store stjerners smaragdsmykker. Bagerst i bogen en omfattende litteraturliste.
Der findes ingen andre bøger, som så detaljeret fortæller om smaragder. Bogen kan ses som en pendant til Nina Halds tidligere bøger Diamanter, 2010, Perler, 2011 og Eventyrlige rubiner, 2012.
Flot bog om smaragder, hvor forfatteren belyser emnet på gedigen, spændende og interessant vis. Kan anskaffes på linje med forfatterens tidligere bøger i serien.