Tegneserie med historie fra virkeligheden. Om Raina, som får bøjle på tænderne i 6. klasse, og om hendes liv med familien og vennerne indtil high school. Fra 10 år.
Raina har overbid og skal have bøjle. Og så falder hun også og slår den ene fortand ud og den anden op i gummen. Det gør tandretningen lang og smertefuld, med operationer, nakketræk og alle mulige andre behandlinger. Samtidig kommer Raina i puberteten, med bumser, problemer mellem veninderne og hvad der ellers følger med for en almindelig teenager. Tegneserien slutter da Raina går i high school. Forsiden er grøn med en smiley med bøjle på tænderne. Historien er selvbiografisk, og Raina Telgemeier har også lavet Kvalme.
Det er en god historie som, udover en tandretningsproces som vil få de fleste med bøjle til at tænke at de trods alt har det lettere, også handler om at vokse op og blive ældre, om relationerne med venner og mindre gode venner, og om at alt ikke står og falder med om man har bøjle eller ej. Selvom historien foregår i USA, er der meget som danske læsere vil kunne relatere til. Den er godt tegnet i en enkel streg. Forsiden ligner den på Kvalme, så det er let at genkende serien.
Letlæsningsbogen Munden fuldKvalme handler også om at gå i 6, få bøjle på og klare sig mellem veninderne. Kvalme handler også om Rainas livLetlæsningsbogen Munden fuld handler også om at gå i 6, få bøjle på og klare sig mellem veninderne. handler også om Rainas liv.