Sneleoparden

Forfatteren deltog, skønt ikke selv fagmand, i en zoologisk ekspedition til det nordvestlige Nepal, nær grænsen til Tibet, i 70'ernes slutning. Skildringen følger den klassiskerejsebeskrivelses dagbogsform. Men i optegnelserne fylder ekspeditionens daglige strabadser og skænderierne med de dovne bærere kun lidt i forhold til de malende og lyriske naturskildringer, deeksakte optegnelser af dyre- og planteliv og forfatterens reflektioner ved mødet med lokalbefolkningens kultur og religion. Matthiessen er selv erklæret zen-buddhist, og ekspeditionen bliver forham også en slags indre rejse, hvor han finder de indre værdier under inspiration af den storslåede tibetanske natur og kultur, men også hjulpet lidt på vej af hans hang til hallucinogener. Der eraltså ikke de dramatiske beskrivelser af bjergbestigningens udfordringer som man f.eks. finder i danskeren Becker-Larsens dagbogsoptegnelser fra samme område: Everest udfordringen (1991). Trods denmanglende ydre dramatik er det dog enbåde fængslende og velskrevet bog med appel til læsere af eventyrlige rejseskildringer fra områder uden for charterselskabernes rækkevidde.

Read the full assessment

Rejsebeskrivelse fra to måneders strabadserende vandretur i det tibetanske Himalaya på jagt efter blåfåret og den sjældne sneleopard. For læsere med hang til filosofi, natur og rejser.

I 1973 drager Peter Matthiessen, sammen med feltbiolog George Schaller, ud på en to måneders vandretur i Dolpo-regionen i Vest-Tibet. Målet er at studere blåfåret og forhåbentlig få et glimt af den spøgelsesagtige og ufattelig sjældne sneleopard, der på det tidspunkt kun er set to gange af mennesker fra vesten. Matthiessen og hans gruppe drager ud på mission med meget lidt udstyr. Ofte overnatter de hos private eller i iskolde telte. Undervejs beskrives biologi, geografi og mennesker. Matthiessen filosoferer også over livet, døden, tab, lidelse, hukommelse og helbredelse. Han er interesseret i zen-buddhismen, og gennem rejsen kommer han til sandheder om både det ydre og det indre.

Sproget i denne bog er beskrivende og blomstrende, og Matthiessen beskriver detaljer malerisk, imens han bevæger sig gennem en verden der er fremmed, fattig, barsk og ufattelig smuk. Året før rejsen mistede han sin kone, og mange tanker kredser omkring livets skrøbelighed på både store og små planer.

Sneleoparden er en genudgivelse af fra 1991. Denne udgave har fået nyt forord og er lettere redigeret.

Read the full assessment