Superflot og taktisk 1. person shooter, hvor snigskytten Raven skal på hemmelig mission i Mellemøsten. Fra 16 år.
Spillet er det 6. spil i "Sniper"-serien, som blev lanceret i 2008. Man skal udføre en række missioner i det fiktive land Kuamar i Mellemøsten i 2021. Man skal rekognoscere, snige sig ind på målet og tilsidst skyde i det rette øjeblik. Man kan skyde fra meget lange afstande (over 1000 meter), og man skal tage hensyn til både afstand og vindforhold, når man sigter. Man tjener penge på at klare missioner, og pengene kan bruges til nyt udstyr. Spillet er for 1 spiller, og der er 4 sværhedsgrader.
Spillet er utrolig flot og udfordrende. Det er helt afgørende, at man gør et grundigt forarbejde ved at rekognoscere og snige sig nærmere for at finde den bedste placering. Der er 5 kampagner i spillet, som alle har forskellige typer opgaver, som kan klares i valgfri rækkefølge. Opgaverne er varierede og kan fx være at snigmyrde en enkelt person eller sabotere fjendens IT-udstyr. Der er mange forskellige våben, og man kan løbende købe nyt udstyr eller tage det fra døde fjender. Grafikken er utrolig flot og detaljeret, og landskaberne er meget smukke. Når man rammer en fjende, ser man patronen nærme sig i slowmotion og ramme målet. Det er meget blodigt, når kuglen fx splintrer kraniet. Der er en fremragende tutorial. PEGI 18, samt ikon for vold og sprog.
Bibliotekerne har forgængeren Sniper ghost warrior - contractsSniper elite 4 (Playstation 4) til PS4 og Xbox One. Spillet minder meget om Sniper elite 4 (Playstation 4)Bibliotekerne har forgængeren Sniper ghost warrior - contracts (Playstation 4) til PS4 og Xbox One. Spillet minder meget om (Playstation 4).