Music / rock

Sobs


Reviews (5)


Soundvenue

d. 17. Nov. 2017

By

By

Frederik Voss

d. 17. Nov. 2017

"Blaue Blume fortsætter deres høje niveau med den melankolske sangskrivning, omend det er mere poppet og udadvendt på ep'en 'Sobs' end på debutalbummet. Det viser, at bandet er i stand til succesfuldt at forandre sig. Jonas Smiths vokal udvider sit terræn yderligere og rammer et teknisk niveau på højde med Nikolaj Vonsild og Jonas Bjerre".


Gaffa [online]

d. 17. Nov. 2017

By

By

Jeppe Søndergaard

d. 17. Nov. 2017

"Det hele er en anelse mindre storladent på EP'en Sobs, end på Blaue Blumes foregående udgivelser. Her menes en anelse, for de fire sange dyrker stadig de melankolske stemninger, og det er fortsat under kyndig direktion af Jonas Smiths særegne vokale fabuleren ... en stærk EP, der i en anelse mere opløftende skær understreger Blaue Blumes stadigt voksende potentiale".


Politiken

d. 15. Dec. 2017

By

By

Lucia Odoom

d. 15. Dec. 2017

"Blaue Blumes ep 'Sobs' består af fire gåsehudsfremkaldende sange. Deres karakteristiske mumlen er blevet klarere i mælet end på tidligere udgivelser. Drømmenes tåger er lettet i sangene, og de håbløse kulrede forelskelser basker nu i stedet".


Berlingske tidende

d. 27. Nov. 2017

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 27. Nov. 2017

"Sangene tager sig ud som en slags musikalske drømmesyn, der på én gang fremstår lysende klare og uden for rækkevidde. På den ene side er der en umiddelbar popappel og lækkerhed, på den anden side er sangene fulde af så mange elegante og progressive detaljer, at deres dybder først åbenbarer sig efter flere gennemlytninger. Og selv om betydningen i forsanger Jonas Smiths tekster fortoner sig, er følelserne i hans smidige, melankoli-dryppende falset-vokal ikke til at tage fejl af".


Information

d. 1. Dec. 2017

By

By

Emil Eggert Scherrebeck

d. 1. Dec. 2017

"Det er meget få danske rockbands, egentlig rockbands i det hele taget, der formår at kombinere det vanvittigt velspillede med det kunstnerisk begavede i samme grad som den koldingensiske kvartet Blaue Blume gør det. Og de giver helt los på deres nye, fire numre korte EP, Sobs, der står som en stemningsmæssig lysning i deres ellers udpræget melankolske værk. Ja, de er så sprudlende på denne lille udgivelse, at mange af deres normale æstetiske regler bliver sat ud af spil. De smider danske sætninger ind i deres ellers rendyrkede engelske tekstunivers, og de har skiftet mange af guitarerne ud med synthesizere, der giver nyt liv til deres klanglige side".