Books / nonfiction

Socialismens to ansigter


Description


Udgivet i anledning af forlaget Solidaritets 100-års dag.

Introduktion med kritiske bemærkninger til udvalgte socialistiske retninger og klassiske personligheder set i et "socialisme fra oven" og "socialisme fra neden" perspektiv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Nov. 2012

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 19. Nov. 2012

Bogens primære målgruppe er politisk engagerede på venstrefløjen. Den kan også finde anvendelse i studiekredse og lignende.

Forfatteren, som er amerikaner og døde i 1990, tilhørte en lille gruppe revolutionære socialister, og han var aktiv både som forfatter og medstifter af det socialistiske parti Workers Party i 1940'erne. Denne lille pamflet stammer oprindeligt fra 1960 og udgives i anledning af forlaget Solidaritets 100-års dag. Den beskriver kort nogle af de vigtigste strømninger i socialismen uden dog at medtage vigtige retninger som fx syndikalismen og bolsjevismen. Det er forfatterens tese, at de vigtigste skillelinjer mellem de forskellige retninger går mellem socialisme fra oven og fra neden, og hans gennemgang skal ses i dette lys. Teksten rummer flere vigtige pointer om kendte socialistiske klassikere, men af gode grunde kan den ikke give svar på relevante spørgsmål i relation til den udvikling, der har været i gang de seneste 50 år.

Nærværende udgave stammer fra en udgave fra 1968. På trods af et overvældende materiale om socialismens historie findes der ikke sammenligneligt materiale på dansk med denne bogs særlige perspektiv.

En kortfattet, lettilgængelig introduktion med kritiske bemærkninger til udvalgte socialistiske retninger og klassiske personligheder set i et "socialisme fra oven" og "socialisme fra neden" perspektiv.



Information and editions