Callum Hunt flygter fra fængslet Panopticon, men fanges i et dilemma om liv og død med afgørende betydning for Magisterium og hele troldmandssamfundet. For fantasy-fans fra 12-16 år, men nok mest for dem der har fulgt Callum Hunt gennem seriens foregående bind.
4. bog i fantasy-serien "Magisterium", planlagt til 5 bind. Callum Hunt også kaldet Call sidder fængslet i det magisk sikrede Panopticon, hvor han er anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel. Med hjælp fra Tamara og hendes søster ildelementalen Ravan lykkes det Call at flygte til en stort hus på en afsidesliggende ø. Her venter dog ikke den frihed han havde håbet. Tværtimod bliver han fanget af sit skæbnefællesskab med "Dødens Fjende" Constantine Madden, og står over for valget mellem at miste sit eget liv eller vække en af sine venner fra de døde. Et valg, der viser sig at have afgørende betydning for den ulmende konflikt mellem Mester Joseph og det etablerede troldmandssamfund.
Var du vild med de foregående bind i serien, eller må du bare vide hvordan det går Callum Hunt, så læs løs - der venter dig nogle overraskelser. Men vær forberedt på at handlingen er knudret og langtrukken, og at det hele kan virke meget forvirrende. Bogens udstyr er indbydende, og den har et godt sprog. Fungerer bedst, hvis du kender handlingen i seriens foregående bind.
Døden er også temaet i to-bindsserien Dødsgudens løgneStøvets Land og Støvets LandDøden er også temaet i to-bindsserien Dødsgudens løgne og .