Søndeneng : Astrid Lindgren fortæller

Den sørgelige fortælling om de to forældreløse børns grå og strenge barndom hos bonden i Kæret. Hverdagen for Anna og Mattias er hårdt arbejde, sparsom kost og ingen leg. Det eneste, de har at se frem til, er nogle få ugers skolegang i løbet af vinteren. Men fortællingens grumme realiteter opvejes af dens tro på fantasiens kraft til at modulere oplevelsen af realiteterne. Børnene finder en udvej af deres trængsler ved at følge en lille rød fugl til Søndeneng, et paradisagtigt sted med forårsvejr og børn der leger og en mor, der bager pandekager. Det gør de hver dag på vej hjem fra skole, og den sidste skoledag får udsigten til endnu et år hos den strenge bonde dem til at vælge at blive i Søndeneng og smække porten efter sig. Selvom den så aldrig kan åbnes igen. Og tænk ikke for meget over om Søndeneng så ikke blot er en metafor for fantasien, men måske for døden. For uanset hvad Søndeneng symboliserer, så er den i fortællingens univers ubetvivleligt den eneste virkelighed der kan holde liv i Anna og Mattias. Marit Törnqvist rammer fantastisk fint både det fattige og knugende og det ganske lette og tilpas distancerende i fortællingens anslag. Denne kan derfor sagtens stå ved siden af Ilon Wiklands udg., der findes i div. samlinger fx Søndeneng fra 1988. Højtlæsning fra 5-6 år.

Read the full assessment