Books / fiction for children

Søren drømmer


Description


Billedbog. Chimpansen Søren sidder i sin store, lyserøde lænestol og drømmer. Han drømmer om at være filmstjerne, forfatter eller frømand - eller om sin fremtid. Somme tider er drømmene uhyggelige eller meget fantasifulde.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 10. July 1997

By

By

Birgit Hald

d. 10. July 1997

Søren drømmer er endnu en dejlig billedbog om den meget menneskelige chimpanse i A. B.'s sædvanlige stil. Bogens layout er flot og helstøbt, formatet noget større end de andre Sørenbøgers, og bagsidens beskrivelse af billederne som storslåede er ingen overdrivelse. De fylder næsten siderne helt ud, har klare farver og er fyldt med detaljer og citater fra (børne-)litteratur og billedkunst. Der er meget at kigge på og snakke om, og den meget ordknappe tekst overlader hele tolkningen til billedlæsningen. Søren drømmer kræver mere af læseren end de andre bøger om Søren, og børnene skal nok være 4 år for rigtigt at få udbytte af den. Søren sidder i sin store, lyserøde lænestol og drømmer om at være filmstjerne, popstjerne eller forfatter. Sommetider er hans drømme uhyggelige eller meget fantasifulde, og en gang imellem drømmer han om fremtiden. Hver drøm fylder en side og er rammet ind, men nogle steder bryder personer eller ting ud af rammerne og viser de flydende grænser mellem fantasi og virkelighed, der allerede antydes på forsiden og klart demonstreres på sidste side, hvor Søren ikke er helt til stede i virkeligheden. Det er en fordel at kende de andre bøger om Søren, så man kan genkende Børge Bisse og veninden Mette i drømmene.


The libraries' assessment

d. 10. July 1997

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 10. July 1997

Ja, det kan nok være Søren drømmer i denne femte billedbog om den så næsten alt for menneskelige chimpansedreng. Han drømmer alle de helt normale drengedrømme om at være noget stort, at kunne noget særligt - filmstjerne, popsanger, sumobryder, opdagelsesrejsende, frømand, Supermand. Men Søren ville ikke være Søren hvis han ikke også drømte om at være balletdanser, forfatter, tigger, familiefar. Han drømmer i den grad, at han til sidst falder helt sammen med den tyktpolstrede lænestol, der er hans virkelighed. Det er der kommet en række helt fantastiske billeder ud af. Hvert drømmeemne er skildret i et stort, næsten helsides billede med så mange finurlige sidemotiver og løjerlige indfald, at der er stof til timers gentagne nyopdagelser af barokke indfald og mulige gennemgående sidetemaer. Bogens format er større end de tidligere bind, og det klæder de ensartede, indrammede billeder. Teksten, der er sat med meget store typer under hvert billede, er kortest mulig. Kun lige en kort beskrivelse af billedets drøm. Det er en herlig billedfortælling til tæt oplæsning fra inden skolealderen og uddybende billedlæsning så langt op som interessen for tankevækkende billedhumor forekommer.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 12 (1998)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 115, nr. 12 (1998)


Berlingske tidende

d. 25. Sep. 1997

By

By

Kari Sønsthagen

d. 25. Sep. 1997



Information and editions