Sørgegondolen

Tomas Tranströmers fornemme poesi blev allerede i 1976 tilgængelig for danske læsere med Carsten Koed Hansens oversættelse af samlingen Nattesynsk. Det var dog først tildelingen af Nordisk Råds Litteraturpris, der skabte berettiget opmærksomhed omkring forfatterskabet og fulgt op i 1990 med det store, repræsentative udvalg, Langsom musik, oversat af Peter Nielsen. I samme oversætters fordanskning foreligger nu TTs seneste digtsamling. Formen kan være episk og stofligt udfoldet, som i det lange titeldigt, eller benytte haikudigtets kortform, men fælles er teksternes utrolige tæthed og betydningsmættede billedsprog. Samlingen rummer eksempler på TTs rejse- og portrætdigte, hvor respekten for det historiske stof kombineres med en stærk personlig identifikation, og ikke mindst digte som i intense naturmeditationer søger stilheden, øjeblikket, udenfor tiden: "Nuets evigt strømmende plet/ nuets evigt blødende punkt." Dødens og forgængelighedens billeder har en fremtrædende plads i TTs poesi, men karakteristisk for al stor kunst aldrig patetisk eller selvkredsende. En bog, lille af omfang, men i intensitet og indsigt større end de fleste.

Read the full assessment