Books / fiction / roman

Søster, søster


Description


To søstre vokser op i 1950'ernes Detroit og forsøger hver især at finde deres vej i livet henover syv årtier i et USA i konstant forandring. Trods forskelligheder og konflikter forsøger de at støtte hinanden gennem op- og nedture.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2020

By

By

Line Hoffgaard

d. 21. Feb. 2020

Godt nyt til fans af Jennifer Weiner, hvis 9. roman er en medrivende beretning om to søstres liv fortalt henover flere årtier. Anbefales til læsere af familie- og kærlighedsromaner.

Udviklingsroman om søstrene Jo og Berthie Kaufman, som vokser op i en jødisk familie i 1950'ernes Detroit. Efter at være blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen og en voldtægt, kæmper Berthie med selvværdet og misbrugsproblemer. Hun lever en rodløs tilværelse og flytter ind i et kvindekollektiv, hvor hun kæmper for rettigheder for kvinder. Senere opbygger hun et succesfuldt syltetøjsimperium. Storesøster Jo er allerede tidligt i livet klar over, at hun er lesbisk og har i det skjulte et forhold til en barndomsveninde. Men på grund af tidens syn på homoseksualitet, vælger hun den traditionelle vej med mand og børn, hvilket ikke bringer hende lykke i det lange løb. Historien følger de to søstres i livets højdepunkter og mørke stunder henover syv årtier.

En mere alvorstung roman og knapt så meget "feel good", som vi tidligere har set fra Weiner. Romanen giver et godt tidsbillede af USAs middelklasse og kvindeliv i 2. halvdel af det 20. århundrede og appellerer bredt til det kvindelige publikum på udkig efter en medrivende slægtsroman med noget på hjerte.

Romanen har en del til fælles med Weiners forrige mere alvorlige roman: Elsker, elsker ikkeUpstate. I Upstate handler det også om to søstres forskelligheder og opvækst i USARomanen har en del til fælles med Weiners forrige mere alvorlige roman: Elsker, elsker ikke. I handler det også om to søstres forskelligheder og opvækst i USA.