Let fagbog om både søvnens faser og de forskellige drømme vi har. For 7-9-årige.
Bogen slår fast at alle har brug for søvn og forklarer hvad der sker i kroppen, når vi sover og gennemgår søvnens faser. Derpå afsnit om at gå i søvne og tale i søvne samt lidt om drømme og mareridt. Bogen afsluttes med forståelsesspørgsmål med overskriften "Kan du huske?" Den har både indholdsfortegnelse og stikordsregister, samt et hårdt omslag. Bogen har lix 12 og lettal 16, og er en del af serien "Fagklub. Grøn" til de nye læsere.
Bogen har letlæselig tekst med stor skrift og korte sætninger og suppleres af flotte fotos som tydeligt illustrerer emnet. Spørgsmålene til bogens tekst er virkelig gode, både til at tjekke forståelsen af læsningen og giver mulighed for en snak efterfølgende.
Søvn fra serien "Fakta 2" har nogle af de samme oplysninger, men denne bog er grundigere.