Film / fiction / komedier

Søvnløs i Seattle


Description


Sam Baldwin er alene med sin lille søn, der i et radioprogram efterlyser en ny mor og kone til sin desillusionerede far. Tusinder af ensomme kvinder reagerer. Også journalisten Annie, der skønt hun er forlovet, savner kærlighedens magi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 2014

By

By

Frans Rasmussen

d. 18. Mar. 2014

Man kan vel ikke finde noget mere hjertegribende end denne romantiske klassiker fra 1990'erne, der stadig står stærkt. Fra 14 år.

Arkitekten Sam Baldwins kone Maggie dør af kræft, og han bliver alene med sønnen Jonah. Maggie var hans ét og alt, og han lever i mindet om alle de ting hun gjorde. Han har besluttet sig for aldrig at finde en ny kærlighed. Jonah er uenig. Juleaften ringer han til radioprogrammet "Juleønsker" og fortæller følelsesladet om, at han ønsker en ny kone til sin far og en ny mor. Sam kommer nødtvunget til telefonen, og hans fortælling går lige ind. Flere tusinde kvinder ringer tilbage til Sam, som får navnet "Søvnløs i Seattle". Blandt andet journalisten Annie, som skal giftes med Walter, men falder for den følsomme mand i radioen. Instruktøren Nora Ephron havde tidligere haft succes som manuskriptforfatter til en film i samme genre, Da Harry mødte Sally.

Undervejs refererer filmen til den romantiske film over alle, Leo McCareys An affair to remember fra 1957 med Gary Grant og Deborah Kerr, ikke mindst med kulminationen på toppen af Empire State Building, hvor de elskende mødes. Den markerer starten på en hel genre af romantiske komedier og er kendetegnende ved at dyrke den rene kærlighed.

Man kan sige, at handlingen er banal ud over alle grænser. Men Tom Hanks og Meg Ryan i hovedrollerne og et præcist manuskript fra Nora Ephron hæver banaliteterne til at blive universelle. En pragtfuld film, der forstår at sætte billeder på kærlighedens magi.