Books / fiction for children / sjove bøger

Sofie, den musikalske ko


Description


Billedbog. Den musikalske malkeko Sofie vil gerne finde et orkester at spille sammen med. Det er ikke let. Til sidst laver hun sammen med hunden Alfredo orkestret Musikalske Venner.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. July 2000

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 25. July 2000

Sofie ser en dag i avisen, at der er udskrevet en stor musikkonkurrence. Den vil hun gerne deltage i, og selv om hendes familie og venner hjemme på landet vil komme til at savne hendes musik og sang støtter de hende. Hun tager ind til byen og går straks i gang med at finde et orkester, hun kan spille med. Hun møder megen modstand og er lige ved at give op, da hun sammen med en cafetjener beslutter at danne eget orkester. Det er en let læst billedbog, hvis farvelagte tegninger af dyr i menneskeskikkelser støtter og supplerer teksten fint. Selv om tegningerne i sig selv er meget enkle er ansigtsudtrykkene, både Sofies og alle øvrige "personers" meget udtryksfulde og fortæller mere end teksten. Bogens målgruppe er indskolingsbørn, hvor de yngste vil nyde både højtlæsning og egen billedlæsning. Efter højtlæsning i bhkl./ 1.kl. kan man følge op med en klassesnak om fællesskab, venskab, snobberi, livssyn m.m. Bogen lægger op til flere muligheder for en efterbehandling af de mange menneskelige egenskaber, dyrene er tillagt. Den enkle tekst vil kunne selvlæses fra medio 2. kl.


The libraries' assessment

d. 25. July 2000

By

By

Bente Nielsen

d. 25. July 2000

En skæg billedbog, som afviser det overfladiske og værdsætter det reelle og oprigtige. Den handler om malkekoen Sofie, der er meget musikalsk. Sofie er opsat på, at finde et orkester, som hun kan spille sammen med til en konkurrence. Inden det lykkes,må hun meget igennem. De eksisterende orkestre vrager hende, fordi de finder hendes udseende forkert. Træt og trist kommer hun i snak med den musikalske hund Alfredo, og sammen danner de orkestret Musikalske Venner. Forfatteren, der her udsender sin første danske bog, har skrevet en herlig historie i sprælske rammer. Den er befolket med mange forskelligt påklædte husdyr, kæledyr og vilde dyr i skøn forening. Deres meritter ligner menneskers. Den velskrevne tekst står nederst på siderne og panoramabilleder varierer med mindre situationstegninger. Billederne er naive i stilen med en venlig og udtryksfuld streg. Dyrene har alle stil og personlighed. Samtidig er der for den opmærksomme iagttager mange morsomme detaljer og gentagelser. Farverne er lette og bløde. Sjov og underholdende bog for de 4-5-årige.