Books / fiction for children

Sofie, hjertet & FølgeSvend


Description


Billedbog. Pigen Sofie er ulykkelig, fordi hendes hjerte er blevet knust og spredt for alle vinde. Den stor-grædende Sofie og hendes kat FølgeSvend begiver sig ud i verden for at finde og samle hjertet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2013

By

By

Else Lerche

d. 8. Apr. 2013

Billedbogen er til de 3-6-årige. Den fortæller en fin lille historie og kan bruges til samtale om at miste og genfinde.

Det er Mie Frey Damgaards første bog, og hun har selv illustreret. Pigen Sofie er ulykkelig, fordi hendes hjerte er blevet knust og spredt for alle vinde. Den stor-grædende Sofie og hendes kat FølgeSvend begiver sig ud i verden for at finde og samle hjertet. Hvor hun kommer frem, påvirker hendes tårer naturen, fx springer skoven ud, tårerne samler sig til isbjerge, og i solens stråler skaber tårerne en regnbue. Hvert sted finder Sofie et lille stykke hjerte. Da hun kan samle hele hjertet, stopper tårestrømmen og glæden vender tilbage. Historien er fortalt i et stramt, billedskabende sprog, der danner en helhed med illustrationerne. De har deres eget kunstneriske udtryk. De er collager bestående af bl.a. påmalede genstande og påsatte genstande i forskellige papirtyper: ensfarvede og med tryk. Vandet er i silkepapir, det giver et stofligt indtryk. Stregen er enkel og naivistisk, fx er pigen tegnet med få udtryksfulde streger. Forsiden er titlen i rødt på et tapet af tårer. Bagsiden fortæller om indholdet.

I Pepitas tudetur, 2008 bliver tårerne også til et hav og i Glashjertet, 2008 er det et glashjerte, der går itu.

Det er en særegen og på sin egen måde smuk og poetisk billedbog. Den vil optage de 3-6-årige og sandsynligvis føre til en spørgen og snak om Sofies oplevelser. Hvorfor Sofies hjerte blev knust, giver bogen dog ikke svar på.


Politiken

d. 7. Sep. 2013

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 7. Sep. 2013