Books / nonfiction / erindringer

Soldat ved Arnhem : britisk faldskærmssoldat i operation Market Garden 1944


Description


Den britiske faldskærmsmajor Geoffrey Powells (1914-2005) personlige beretning om den fejlslagne faldskærmsoperation Market Garden ved Arnhem i 1944. Time for time følger vi soldaterne, som er under konstant angreb af tyske styrker.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2009

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 13. Oct. 2009

Til mainstream 91.93 læsere.

En intens spændende personlig beretning af en britisk kompagnichef, Powell, der ærligt fortæller om sine egne tanker, frustrationer og angst i den fejlslagne faldskærmsoperation ved Arnhem i Holland 1944. Bogen følger gennem Powells øjne katastrofen dag for dag blandt de omringede soldater, der konstant angribes af overlegne tyske styrker og hverken får søvn eller mad, mens kammerat efter kammerat dræbes eller såres. Bogen er i myreperspektiv både historien om en stor militær katastrofe, og en nervepirrende skildring af den enkelte soldats oplevelse af umenneskeligt pres og det svindende håb om den lovede undsætning, der aldrig kom. Alt gik galt fra begyndelsen, da soldaterne blev landsat alt for langt fra målet og i stedet for tredjerangs styrker kom i kamp med veltrænede SS-pansertropper. Overfor disse soldater og deres kampvogne var de letbevæbnede faldskærmsfolk magtesløse. Fra Powells bataljon undslap af 700 kun tre officerer og 43 mand.

Bortset fra Arnhem - soldater fra luften, der omhandler slaget i overordnet perspektiv, intet nyere om Arnhem-operationen.

Øjenvidneskildring fra Arnhem i 1944, hvor en engelsk faldskærmsdivisions forsøg på at erobre en central bro slog fejl på tragisk vis. Vi følger forfatteren og hans soldater i stigende frustration under sult og afsavn omringet af overlegne tyske styrker, mens de desperat afventede en undsætning, som aldrig kom. Bogen har et fint cover og intens spænding fra første side for alle 91.93 læsere.


Jyllands-posten

d. 29. Nov. 2009

By

By

Bent Jensen

d. 29. Nov. 2009