En mand, Hector, sidder på et tysk motel og skriver for at gøre status over sit - i egne øjne - fejlslagne liv. Han beskriver brudstykker fra sin barndom og ungdom. Han søger efter sinidentitet og har svært ved både at finde ud af, hvilken person han er, og især med at skrive om det. Det at udtrykke sig i ord bliver sværere og sværere for ham, for han vil have det hele med på éngang, men ordene kan ikke følge med tankerne, og denne mangel på evne til at afgrænse et emne må Hector så gøre til sit emne. Bjelke viser, at virkeligheden ikke kan tænkes enstrenget, menneskertænker på mange planer samtidigt. Drømme, fantasier og associationer er på samme tid til stede i et menneske, og hvordan skildre det i ord? Bogens tilsyneladende mangel på fast og tilrettelagt ydrehandling gør den i første omgang vanskelig at læse, men Bjelkes hensigt med at vise, at de tilsyneladende gådefulde ord- og sætningsforløb i virkeligheden er de virkelige, fungerer perfekt i bogen.Men om det til sidstlykkes Hector at få udtrykt sin identitet gennem sprogets og ordenes betydning, står alligevel lidt uklart. Men det er måske netop pointen? Bjelkes egen sprogbehandling er ihvert fald fremragende.