6. del af Jesper Steins krimiserie om Axel Steen. Steen har forladt politiet og står nu for den personlige sikkerhed hos erhvervsmanden Zorn. Et mord i Urbanplanen og en brutal kidnapning tvinger dog Steen ud en ny efterforskning. Til en bred gruppe af krimilæsere.
Axel Steen er ikke længere undercoveragent for PET. I stedet har han fundet sammen med sin ex og deres fælles datter og fundet et velbetalt civilt job som sikkerhedsrådgiver for milliardæren Zorn. Mordet på Abdel, en tidligere informant i Urbanplanen, og en kidnapning i Zorns familie tvinger dog Steen til at tage sine gamle færdigheder op igen. Borgerkrigen i Syrien kaster lange skygger over handlingen, og Vicky Thomsen, som nu er chef for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi, føler sig obstrueret af PET i sin efterforskning af mordet på Abdel.
Jesper Stein har igen begået en enormt spændende krimi, hvor kriminalitet kan ramme lige så hårdt i samfundets top som blandt indvandrerbander i Urbanplanen. Bogen behandler aktuelle problemstillinger, både danske og internationale, hvilket gør historien ekstra interessant.
Axel Steens nye job minder om Natportier'enPlanen fra John Le Carrés roman. Søger man et mere personligt indblik i livet i Urbanplanen kan Planen af Morten Pape anbefalesAxel Steens nye job minder om Natportier'en fra John Le Carrés roman. Søger man et mere personligt indblik i livet i Urbanplanen kan af Morten Pape anbefales.