Solsorten fru Meier

Lad det være sagt med det samme: Wolf Erlbruch har begået endnu et mesterværk af en universel billedbog – en bog, der ikke retter sig mod nogen bestemte aldre. Der er nemlig så mange lag i historien, og både sprog og billeder har så mange facetter, at bogen er en lækkerbisken for alle, der har passeret vuggestuealderen. Efter bøger som Muldvarpen, der ville vide... og Hvordan mon -?, for blot at nævne et par af de mest kendte, leverer den tyske tegner og forfatter her en uimodståelig historie om den fantasiløse og bekymrede fru Meier, der ikke rigtig har fornøjelse ud af tilværelsen, for sæt nu, der pludselig vælter en bus foran hendes hus, har hun så mad nok til de forulykkede? Eller hvad nu hvis solen holder op med at skinne en dag? Hendes ubekymrede mand prøver at sætte lidt humør i fruen, men det er først da fru Meier finder en syg fugleunge, at hendes liv får mening. Hun må selv finde meningen med sit liv. Men da processen først er sat i gang, er der bogstavelig talt ingen grænser længere. Erlbruch fortsætter sit karakteristiske, knivskarpe billedsprog – mesterligt udførte billeder, der både ligner, udfordrer og lægger nye lag på historien. Billedbogen er på én og samme gang melankolsk, sjov, underfundig og tankevækkende for alle aldersgrupper. En stramt komponeret, afdæmpet og meget, meget vellykket billedbog.

Read the full assessment

Lad jer nu ikke forlede af titlen til at tro, at Erlbruch har bevæget sig videre i dyreverdenen og er nået til fuglene. Næ, det starter med en herlig billedfrise af en virkelig fru Meier, lidt ældre, lidt tung og meget bekymret, om små og store ting mellem hinanden udtænkt med en kærlig og misundelsesværdig fantasi. Hendes ægtemand og ubekymrede, smilende modstykke laver pebermyntete, – hvorfor bekymre sig hvis man alligevel ikke kan lave om på det. Med en lille halvdød solsort kommer der indhold i fru Meiers liv, og først da den er flyvemoden er der tid til nye bekymringer. Men som en ordentlig mor viser fru Meier vejen og både Piphans' og fru Meiers vinger kan bære. En ganske vidunderlig lille historie om at bruge sit liv og bogstavelig talt, tage springet, – ligeså vidunderligt illustreret med Erlbruchs varme blik for ualmindelige almindeligheder, skæve vinkler og eksistenser. Papiret er gulligt og en perfekt baggrund for de brun/sorte nuancer med heftige indslag af blåturkis og grøn. Enkelt og bragende flot. Én lille indsigelse: selvom det er oplagt at gøre opmærksom på at bogen er skrevet af "manden med muldvarpen", så er det synd og skam at oplysningen er klasket midt på forsiden med alm. ucharmerende tekstskrift? Ellers en 100% skøn og dejlig oplevelse fra 4 år.

Read the full assessment