Husker du Soluna Samay? Hun vandt det danske melodi grand prix i 2012 med "Should've known better", og sidenhen forsvarede hun de danske farver ved det internationale ditto og blev nr. 13. Emmelie de Forests triumf i år har nok ikke medvirket til at booste Solunas karriere, men ikke desto mindre udsender hun nu sit andet album, det første siden sejren i 2012. Den sikrede hende nemlig en international pladekontrakt, og det er de erfarne popsmede Remée og Chief 1, der her har trykket på knapperne. Det er radiovenlig pop-rock som vi kender det fra d'herrer, som ikke rykker nævneværdigt ved Solunas lyd.