Books / nonfiction for children

Sommerfugle


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2020

By

By

Stine Bille

d. 23. Apr. 2020

Vidste du, at de fleste ugler sover om dagen og jager om natten, eller at der findes 40.000 forskellige edderkopper og cirka 150.000 forskellige sommerfugle? For 7-9-årige.

"Maxi" er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger med indholdsfortegnelse, stikordsregister samt forslag til andre bøger og internetsider. I bogen "Edderkopper" kan man fx læse om, hvordan edderkopperne spinder deres edderkoppespind, og hvordan de fanger deres bytte. I bogen "Ugler" kan man læse om de seks forskellige ugler, der findes i Danmark. Uglen er mest aktiv om natten, derfor er der mange som aldrig har set en ugle. Man kan også læse om hvad uglegylp er. Finder man en klump uglegylp, er der sikkert en ugle i nærheden. I bogen "Sommerfugle" kan man læse om sommerfuglens forvandling fra æg til sommerfugl og om hvor mange æg, der går til. Sommerfuglen lægger næsten 100 æg, men kun 2 til 3 ender som en flot sommerfugl, resten bliver spist af fugle eller mus. Bøgerne har hhv. lix 14, 16 og 18.

Der er tre kvalitetsfagbøger, som trods den relativt lave lix har et højt fagligt niveau. Bøgerne har mange relevante og spændende faktaoplysninger om de tre dyr, og der er mange knivskarpe, farverige fotos, som underbygger det faglige niveau og appellerer til dyreinteresserede børn.

Der findes flere gode fagbøger om dyr fra samme serie, fx Aber.